Ny evaluering: VE-rejseholdet styrker kommunernes arbejde med sol og vind

Publiceret 28-10-2026

VE-rejseholdet har gjort det lettere for kommunerne at få adgang til faglig vejledning og udveksle viden og erfaringer om vedvarende energi på land. Det viser en ny evaluering fra Rambøll.

Når kommunerne planlægger for solceller og vindmøller, skal de håndtere mange regler og afveje forskellige hensyn.

For at understøtte kommunernes planlægning og fremme udbygningen af vedvarende energi på land blev VE-rejseholdet etableret i maj 2023 med afsæt i Klimaaftale om grøn strøm og varme fra juni 2022.

VE-rejseholdet er et samarbejde mellem Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Energistyrelsen og Styrelsen for Grøn Arealomlægning.

En ny evaluering viser nu, at VE-rejseholdet har bidraget til at styrke kommunernes arbejde med planlægning af vedvarende energi.

Hvad siger evalueringen?

Evalueringen viser, at de kommunale medarbejdere oplever rejseholdet som en vigtig indgang til statslig viden om planlægning, miljø og energi.

Samarbejdet mellem styrelserne giver medarbejderne et bedre overblik over, hvordan de forskellige regler spiller sammen.

Der bliver også peget på, at VE-rejseholdet har givet mulighed for, at udveksle erfaringer, drøfte fælles udfordringer og skabe kontakter på tværs af kommuner

Læs hele evalueringen her:

Evaluering af VE-rejseholdet

Du kan læse mere om VE-rejseholdet her:

VE-rejseholdet.dk

…her finder du blandt andet materiale fra tidligere oplæg og oversigt over kommende arrangementer.