Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse (RLR) er regeringens samlede, årlige redegørelse til Folketinget om udviklingen i landdistrikter og på de 27 småøer.
Redegørelsen gør status på aktuelle udviklingstendenser og på politiske indsatser på området. Formålet er at skabe et fælles, opdateret vidensgrundlag for beslutningstagere og aktører på tværs af stat, kommuner og øvrige interessenter.
Redegørelsen bruger data fra blandt andet Danmarks Statistik, og i kapitlet Nøgletal, bliver centrale emner som befolkningsudvikling, bosætning, arbejdsmarked, erhvervsstruktur, uddannelse og adgang til service, gennemgået.
Herudover indeholder redegørelsen et temakapitel, der sætter fokus på et aktuelt tema og går i dybden med en konkret problemstilling eller udviklingstendens. Temaet fastsættes hvert år af ministeren.
Redegørelsen har desuden en politisk funktion, da den samler og synliggør regeringens initiativer på landdistriktsområdet, ligesom den efter offentliggørelse behandles i Folketinget.
Læs mere om redegørelsen på Livogland.dk