Justeret tidsplan for miljø- og habitatkonsekvensvurdering ved Østerild Testcenter

Publiceret 01-07-2026

Resultatet af miljø- og habitatkonsekvensvurderingen forventes nu klar i 4. kvartal 2026.

I februar 2024 blev der indgået en politisk aftale om at gennemføre en miljø- og habitatkonsekvensvurdering af en mulig udvidelse og tilpasning af Østerild Testcenter til vindmøller på op til 450 meter.

Det har været vurderingen, at miljø – og habitatkonsekvensvurdering kunne være gennemført medio 2026. Denne tidsplan justeres nu.

Baggrunden er, at det blandt andet har vist sig nødvendigt at gennemføre supplerende undersøgelser af naturen i området, som kun kan gennemføres i perioden fra april til og med august.

Det vurderes derfor nu, at der først kan foreligge en fyldestgørende miljø- og habitatkonsekvensvurdering i 4. kvartal 2026.

Når vurderingen er gennemført, forventes resultatet forelagt for aftalekredsen primo 2027.

Baggrund

En miljø- og habitatkonsekvensvurdering undersøger et projekts mulige påvirkninger af miljøet. Vurderingen ser blandt andet på påvirkningen af natur, beskyttede arter og andre miljøforhold.

Læs mere om processen for miljø- og habitatkonsekvensvurdering ved Østerild