Siden 2023 har kommunerne haft mulighed for at inddrage klimahensyn i planlægningen efter planloven.
Rapporten ser på, hvordan det fungerer i praksis, og hvad der faktisk sker, når der bygges nye boliger i Danmark.
Hvad viser rapporten?
Rapporten peger på flere klare tendenser:
- Det meste boligbyggeri sker i byerne, men der bygges stadig meget på ubebyggede arealer uden for byerne – især omkring de større byer.
- Nybyggeri fylder langt mest, selvom det ofte har et større klimaaftryk end at renovere og genbruge eksisterende bygninger.
- Mange kommuner har udlagt mere areal til boliger, end der forventes behov for, særligt i områder hvor befolkningstallet ikke vokser.
Rapporten viser samtidig, at boligområder på bar mark typisk giver et markant højere klimaaftryk end boliger, der opføres gennem fortætning eller omdannelse i den eksisterende by.
Hvad kan kommunerne gøre?
I rapporten kommer forfatterne også med en række anbefalinger – herunder at:
- se på, om fremtidige boliger i højere grad kan placeres i den eksisterende by frem for på nye arealer
- prioritere renovering og omdannelse af eksisterende bygninger frem for nedrivning og nybyggeri
- tænke byudvikling i sammenhæng med nabokommuner, da valg ét sted også kan påvirke klimaaftrykket andre steder
Rapporten viser samtidig, at klimahensyn i planlægningen stadig er et relativt nyt område. Flere kommuner er i gang, men der er fortsat behov for at opbygge erfaring og finde fælles løsninger.
Læs hele rapporten her:
Klimahensyn i byplanlægningen – boligbyggeri, bevaring og fortætning