Flere kommuner samt Landdistrikternes Fællesråd oplever, at et betydeligt overskud af boliger står tomme i landdistrikterne, og at mange boliger ligger uhensigtsmæssigt fx langs en trafikeret landevej og er utidssvarende eller nedrivningsmodne. Det påvirker muligheden for at opretholde livet i mindre lokalsamfund, hvis boliger i oplandet må nedrives fx i forbindelse med etablering eller ændring af samfundsnødvendig infrastruktur.
Med planlovsaftalen af 10. oktober 2024 blev der nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der skulle afsøge mulighederne for, at man i planloven kan tillade nyopførelse af boliger i det åbne land (landzone uden for landsbyer) som erstatning for boliger, der nedrives.
Arbejdsgruppen har nu afleveret sin rapport, som beskriver både barrierer og mulige løsningsforslag til, hvordan planlovens regler kan ændres for at muliggøre opførelse af nye boliger i det åbne land som erstatning for boliger, der nedrives.
Læs arbejdsgruppen rapport her:
Nye muligheder for boliger i det åbne land
Læs også nyhed fra By-, Land- og Kirkeministeriet:
Ny lov vil fjerne benspænd så der kan bygges nye boliger i landdistrikterne