Ny indmeldingsrunde for statsligt udpegede energiparker

Publiceret 31-10-2025

Frist for indmelding er den 27. februar 2026.

Der åbnes for indmelding af yderligere arealer til potentielle energiparker den 1. december 2025. Indmelding kan ske via en digital indmeldingsblanket, som vil være tilgængelig på plst.dk.

Frist for indmelding er den 27. februar 2026.

Når et areal er indmeldt, vil det indgå i en vurdering hos relevante myndigheder, og der indledes en dialog med opstiller og kommune med henblik på at oplyse arealet yderligere samt afdække om kommunalbestyrelsen kan give sin tilslutning til en udpegning af arealet. 

Ved energiparker forstås arealer, der er udpeget af ministeren for byer og landdistrikter efter regler i lov om statsligt udpegede energiparker med det formål at fremme opstilling af solcelleanlæg og landvindmøller og/eller etablering af Power-to-X-anlæg eller anden erhvervsmæssig bebyggelse.

Udpegning af et areal som energipark forudsætter tilslutning fra kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor energiparken skal ligge. Herudover skal krav i energiparkloven om forventet elproduktion opfyldes, ligesom arealet ikke kan udpeges, hvis nationale interesser taler afgørende imod udpegningen. For energiparkerne vil der ifølge loven gælde særlige vilkår for planlægning for VE m.v. med henblik på realisering af energiparken.

Læs mere om udpegning af energiparker her: 

Statsligt udpegede energiparker

og find svar på ofte stillede spørgsmål her:

Q&A