Krav om tilladelse til udlejning af arealer til campingformål
Det er hovedreglen, at udlejning af arealer til campingformål forudsætter en tilladelse til en sådan udlejning, jf. sommerhuslovens § 2, jf. § 1, stk. 1, nr. 3 og campingreglementets regler.
Anvendelse af arealer til campingformål vil desuden kræve landzonetilladelse efter planlovens § 35, medmindre det opfylder betingelserne for et primitivt overnatningssted, jf. side 98 i Vejledning om landzoneadministration, juli 2018 (opdateret november 2019).
Undtagelse: Primitive overnatningssteder
Hvis der er tale om udlån/ikke erhvervsmæssig udlejning af et areal, som opfylder kriterierne for et ”primitivt overnatningssted”, er det undtaget fra kravet om en udlejningstilladelse efter campingreglementets regler.
Ifølge campingvejledningens afsnit 3.2 gælder følgende for primitive overnatningssteder:
Primitive overnatningssteder er typisk arealer, der stilles til rådighed af landmænd, skovejere o. l. eller etableres i tilknytning til højskoler, naturskoler e.l. uddannelsesinstitutioner. Der findes også primitive overnatningssteder på kommunale arealer og arealer forvaltet af Naturstyrelsen.
Ved kommunens afgørelse af, om der er tale om et primitivt overnatningssted, skal der lægges vægt på en række forhold, såsom arealets størrelse, beliggenhed og tilgængelighed, antal telte eller shelters, der kan opstilles, opholdets varighed og faciliteter.
Følgende betingelser skal være opfyldt:
- At der er tale om et mindre, afgrænset areal, der kan rumme op til fem til otte telte, at de enkelte ophold på arealet er af kortere varighed (højst to nætter),
- At der typisk kun er adgang til arealet for gående, cyklende, ridende og sejlende, samt
- At der af faciliteter kun forefindes primitive toiletfaciliteter så som et multtoilet, enkelte shelters samt mulighed for vand. På primitive overnatningssteder kan der således ikke opstilles faste konstruktioner, såsom sanitetsbygninger, hytter e.l., ligesom der ikke må placeres campingvogne.
- At udlejningen ikke kan betragtes som værende erhvervsmæssig udlejning og ikkefinder sted i mere end seks uger årligt.
- Typisk kan der betales ca. 30-40 kr. pr. person pr. overnatning.
- Styrelsen har i sin praksis efter sommerhusloven administrativt fastlagt et niveau for, hvor meget der kan opkræves for en overnatning på et primitivt overnatningssted, så det ikke udgør erhvervsmæssig udlejning. Niveauet er fastlagt ud fra, at betalingen alene må dække udgifter til vedligehold og administration. Styrelsen har anslået, at et beløb større end 30-40 kr. pr. nat som udgangspunkt betragtes som erhvervsmæssig udlejning i sommerhuslovens forstand.
- Styrelsens administrative praksis for et prisniveau for overnatning på et primitivt overnatningssted på 30-40 pr. nat fastlægges som led i en fortolkning af campingreglementets § 10, stk. 10, nr. 2 og ved afgørelser efter sommerhusloven § 2, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, hvis der er tale om et shelter, der kan udgøre et ”hus eller husrum”.
Hvis et af punkterne ovenfor ikke er opfyldt, kan kommunalbestyrelsen kun under ganske særlige omstændigheder meddele udlejningstilladelse efter campingreglementets regler, med mindre pladsen er beliggende på en af de små øer, eller der er tale om en fornyet tilladelse til en lovlig, bestående plads, jf. campingreglementets § 2, stk. 2.
Krav om tilladelse til at købe arealer til f.eks. naturlejrpladser
Selskaber, foreninger og andre sammenslutninger, private institutioner, stiftelser og legater må ikke erhverve fast ejendom, f.eks. arealer til brug for en naturlejrplads, uden Plan- og Landdistriktsstyrelsens tilladelse, medmindre ejendommen skal anvendes til helårsbeboelse eller i erhvervsøjemed. Dette fremgår af sommerhuslovens § 8, stk. 1.
I forbindelse med tinglysning af købsaftalen vil Tinglysningen bede om at få forelagt en tilladelse efter § 8, stk. 1 eller få erhververens erklæring om, at betingelserne for at erhverve ejendommen uden sådan tilladelse er opfyldt. Hvis tilladelse eller erklæring ikke foreligger, sætter dommeren i overensstemmelse med reglerne i tinglysningsloven en frist til fremskaffelse af tilladelsen eller erklæringen.
Erfaringsmæssigt er det typisk selskaber, foreninger, almennyttige foreninger og andre sammenslutninger samt fond, der ansøger om tilladelse til at købe et areal.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen beder i den forbindelse om følgende bilag: Evt. vedtægter og skøde eller købsaftale.