Der findes en række eksempler på organisationsformer, hvor lokale grundejere og virksomheder er integreret i et formaliseret bymidtesamarbejde med kommunen. Disse har en formel og permanent karakter ofte via foreningsvedtægter eller partnerskabsaftaler. Initiativet kan være taget af kommunen eller private parter, men kommunen har ofte en kernerolle i kraft af løbende at yde støtte finansielt med sekretariatstid eller lignende ressourcer. De kaldes i Danmark ofte bymidtesamarbejder eller byfora, i Sverige affärsutvecklingsområde og i Storbritannien town center management.
Byfora omfatter ofte jævnlige møder og udvikling af projekter. De kan være organiseret forskelligt, ligesom der kan være forskel på deltagerbetaling og sekretariatsfunktionen. Erfaringen viser dog, at foreningsformen med bestyrelse og vedtægter er den mest almindelige i Sverige og Danmark. Deltagelsen kan både være åben og frivillig (eksempelvis hvis der kræves betaling), men deltagerkredsen kan også være udvalgt selektivt. Selvom der ikke nødvendigvis betales til drift af et sekretariat, bidrager deltagerne typisk gennem medfinansiering eller anden praktisk støtte og med viden eller arbejdstid til de arrangementer, events eller forbedringer, der gennemføres i regi af bymidtesamarbejdet.
I nogle byfora er den direkte medlemsdeltagelse af kommunen repræsenteret ved kommunalpolitikere, mens andre alene faciliteres eller følges af kommunale embedsmænd. Det er dog vigtigt, at bymidtesamarbejdet har et strategisk ophæng, så skiftende politikere og medarbejdere ikke er afgørende for samarbejdet. Endvidere er det væsentligt, at der ikke føres byrådspolitik i bymidtesamarbejdet. De politiske parter skal således være villige til at ’lægge kasketterne i døren'.
