Den grønne omstilling af Danmark er i fuld gang.
Med et stigende antal varmepumper og elbiler, installation af grøn fjernvarme og udbygningen af vedvarende energi vurderes det at kræve, at der bygges 2.700 km elnet frem mod 2030, og yderligere 3-4.000 km elnet frem mod 2050, hvis elnettet skal kunne følge med.
Energinet, som selvstændig statslig selskab under Klima-, energi- og forsyningsministeriet, ejer og driver rygraden af dansk energiinfrastruktur.
Elnettet består af et eltransmissionsnet og eldistributionsnet, hvor Energinet har ansvaret for eltransmissionsnettet. Det består af et vekselstrømsnet på 132 kV-, 150 kV-, 220 kV og 400 kV-niveau samt en jævnstrømsforbindelse mellem Fyn og Sjælland.
Ifølge Energinet består det danske eltransmissionsnet ultimo 2024 af ca. 2.720 km luftledninger og ca. 5.324 km søkabler og landkabler i jorden, hvilket inkluderer Energinets andel af udlandsforbindelser.
Se mere information på Energinets hjemmeside om eltransmissionsnettet her:
Eltransmissionsnettet
Netfremskyndelsesområder
Europa-Parlamentets og Rådets VEIII-direktiv har til formål at accelerere den grønne omstilling, herunder ved at muliggøre enklere og hurtigere tilladelsesprocesser for elinfrastruktur gennem udpegning af såkaldte netfremskyndelsesområder.
Læs mere EU-direktivet her
VEIII-direktivets bestemmelser om netfremskyndelsesområder er implementeret i dansk ret ved kapitel 10-12 i bekendtgørelse nr. 487 af 15. maj 2025 om kontaktpunkt, VE-tilladelsesprocessen og områder til fremme af VE.
Det følger af bekendtgørelsen, at klima-, energi-, og forsyningsministeren ved bekendtgørelse kan udpege et eller flere fremskyndelsesområder til udvikling af net- og lagringsinfrastrukturprojekter, der er identificeret som nødvendige for at integrere vedvarende energi i elektricitetssystemet, herunder for at kunne støtte og supplere områderne til fremskyndelse af vedvarende energi. Udpegningen skal ske på baggrund af Energinets langsigtede udviklingsplan. Områderne skal udpeges, hvor en sådan udvikling ikke forventes at få en væsentlig indvirkning på miljøet, eller hvor en sådan virkning kan afbødes behørigt eller, hvis det ikke er muligt, kompenseres.
Udpegningen af et fremskyndelsesområde skal miljøvurderes efter reglerne i miljøvurderingslovens afsnit II og, hvis relevant, habitatkonsekvensvurderes.
Klima-, energi-, og forsyningsministeren skal i forbindelse med udpegningen fastsætte regler om forholdsmæssige afbødende foranstaltninger for at undgå skadelige indvirkninger på miljøet, der kan opstå i forbindelse med udvikling af net- og lagringsprojekter, eller, hvis det ikke er muligt, i væsentlig grad reducere disse.
Et net-infrastrukturprojekt i et udpeget fremskyndelsesområde skal efter ansøgning fra Energinet screenes for at sikre, at det opfylder de regler og afbødende foranstaltninger, der er fastsat for netfremskyndelsesområdet og for at fastslå, om der er stor sandsynlighed for, at projektet vil give anledning til væsentlige uforudsete skadelige virkninger, som ikke er blevet påpeget i forbindelse med miljøvurderingen og, hvis det er relevant, habitatkonsekvensvurderingen af udpegningen.
Det er med Aftale om hurtigere og mere effektiv udbygning af elnettet fra december 2024 aftalt, at klima-, energi- og forsyningsministeren udpeger netfremskyndelsesområder for følgende tre elinfrastrukturprojekter:
- Nyt elnet Aarhus-Aabenraa (NEA)
- Ny netstruktur Nordjylland (3N)
- Nyt elnet Sydsjælland, Lolland & Falster (SLF02)
Med hensyn til at sikre den nødvendige planlægning og arealreservation tilvejebringer ministeren for byer og landdistrikter planer for hvert af disse projekter ved udstedelse af landsplandirektiver med hjemmel i planlovens § 3.
Landsplandirektiverne udstedes som bekendtgørelser og vil blive tillagt retsvirkning som kommuneplan og bonusvirkning som lokalplan og landzonetilladelse, hvilket dermed erstatter kommunens planlægning.
Alle tre landsplandirektiver vil blive miljøvurderet i overensstemmelse med reglerne om miljøvurdering af planer og programmer i miljøvurderingsloven.
De tre landsplandirektiver med tilhørende miljøvurderinger sendes i minimum 8 ugers offentlig høring.
Planlægning for projekterne indebærer ikke en høring efter § 38 i miljøvurderingsloven, der tilskriver, at projekter med væsentlige indvirkning på miljøet i en anden stat, vil kræve en høring herom.
Efter udstedelse af landsplandirektiver er der fire ugers klagefrist for miljøvurderingen. Landsplandirektiver udstedes af ministeren for byer og landdistrikter og kan ikke påklages.
Har du spørgsmål eller bemærkninger til proces eller indhold af landsplandirektiverne, så kan de sendes til ve@plst.dk, att.: Ken-Martin Ito Ravn Bruun eller direkte på telefon 51 85 22 49 og mail kenbru@plst.dk.