Minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin afholder borgermøder rundt i landet

Publiceret 27-11-2023

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin har sat sig i spidsen for det landdistriktspolitiske udspil. Det betyder også, at den nye minister fortsætter borgermøderne rundt i landet. 

Jeg glæder mig til at komme rundt i landet og møde danskerne. Vi skal fjerne nogle af de snærende bånd, som i dag begrænser lokal udvikling og initiativ. Initiativet skal blomstre nedefra, og derfor skal jeg selvfølgelig også ud og tale med de lokale borgere,” siger minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin. 

Borgermødet er din mulighed for at bidrage til det kommende landdistriktspolitiske udspil. Her får du mulighed for at sætte ord på de udfordringer, som landdistrikterne står overfor og samtidig dele de mange muligheder og styrker, som lokalsamfundene også byder på.

Alle borgermøder er gratis og foregår fra kl. 19-20.

Du kan se dato og sted for borgermøderne og tilmelde dig her.